Samsø er et interessant område fuglemæssigt set. Øen rummer en del vigtige fuglelokaliteter, eksempelvis Stavns Fjord-området. For- og efterår ses en lang række trækkende arter på og over øen.
Fuglene på øen bliver næsten dagligt optalt og registreret af Mogens Wedel-Heinen og offentliggjort på Samsøs Fugle. Her bliver Mogens' nyeste fuglefotos også uploaded næsten hver dag. Vi vil derfor henvise til denne fortræffelige hjemmeside, når det gælder iagttagelser af fuglene på Samsø.
De fleste af Danmarks krybdyrarter ses også på Samsø. Det gælder Skovfirben, Markfirben (Lacerta agilis), Snog, Stålorm og Hugorm. Sidstnævnte er meget sjælden, og der har været diskussion om, hvorvidt den overhovedet findes på øen. Men den 21. april 2018 blev et levende eksemplar set ved Ballebjerg.
Blandt padderne kan nævnes Grønbroget Tudse og Strandtudse som ret almindelige arter på Samsø. Vi håber på fotos af disse og andre padder senere.
Vårfluer er almindelige, hvor der findes åbent ferkvand som vandløb og større søer. På Samsø ses de hyppigt ved grusgravsøerne midt på øen.
Ørentviste er faktisk nogle spændende dyr. De har yngelpleje, han og hun lever sammen om vinteren, og så kan de flyve. Der er 9 arter herhjemme.
Med Springhalerne (Colembola) er vi nede i smådyrenes verden. De kan, som navnet hentyder til, foretage nogle gevaldige hop (ved hjælp af en springgaffel under kroppen), når de bliver skræmt. Der er fundet Springhaler i næsten 400 millioner år gamle fossiler og de er faktisk de tidligst forekommende leddyr overhovedet. Springhalerne er med til at nedbryde og omdanne organisk materiale, bl.a. planter, svampe, bakterier og encellede dyr.
Bænkebiderne er rent faktisk krebsdyr, der er blevet landlevende. De kan dog kun leve, hvor der er fugtigt, og vi finder dem typisk under sten og rådnende træ.
Dyrene herover tilhører arten Glat Bænkebider (Oniscus asellus). Det er en af de mest almindelige bænkebidere. Man træffer dem ofte indendørs i kældre og andre rum, hvor der er fugtigt. Her lever de af dødt organisk materiale som plantedele, aviser og tapeter, og hvad de ellers falder over.
Havesnegl (Cepaea hortensis) kendes på den hvide skalrand. Havesneglen kan være stribet eller ensfarvet gul eller rød. Den lever på fugtige steder bl.a. i haver.
Lundsnegl (Cepaea nemoralis) ligner Havesneglen men har i modsætning til denne en mørk skalrand. Den er meget almindelig over hele landet.
Kratsnegl (Arianta arbustorum) har et karakteristisk mørkt-marmoreret mønster. Den findes i fugtige bevoksninger i haver, parker og skov.
Kælderrovsnegl (Oxychilus cellarius) lever skjult under dødt ved i skove og lignende steder. Vores eksemplar er fundet i en egebevoksning nord for Nordby.