SVAMPEDYR

Svampedyr er hverken svamp eller dyr. De har deres helt egen klasse. Tidligere blev de betragtet som svampe, fordi de danner sporer. Nogle af svampedyreren kaldes slimsvampe. De kar en helt speciel livscyklus, der her er beskrevet meget forsimplet:
Slimsvampenes sporer udvikler sig til celler, som kan formere sig ved celledeling og leve enkeltvis i jorden. De bevæger sig aktivt rundt og optager føde.
Ved udtørring kan de omdanne sig til kuglerunde tykvæggede hvilelegemer, som kan overleve i flere år inden de igen omdanner sig aktive celler.
De kan også fusionere to og to, når de mødes. De fortsætter med at optage føde og foretage kernedelinger i cellen. Derved bliver de til store encellede individer, med utallige cellekerner (plasmodier). Disse kæmpeamøber kryber eller flyder rundt efter føde, som kan være bakterier og andre mikroorganismer. Plasmodierne kan nemt blive 10-15 cm lange hos nogle arter.
Et plasmodium kan danne en beskyttende væg og derved tåle tørke og sult, gå i hvilefase, og afvente bedre tider, inden det igen bliver et aktivt plasmoduim.
Når et plasmodium er stort nok, kravler det til vejrs og omdanner sig til sporehuse (sporangier) som nogle gange har en kort stilk, der hæver dem lidt op over omgivelserne. I sporangierne dannes der nye sporer, og livscyklussen starter forfra.

Skinnende støvpude


skinnende støvpude skinnende støvpude skinnende støvpude skinnende støvpude
Skinnende Støvpude (Reticularia lycoperdon) er det svampedyr, vi oftets får øje på om foråret på såvel døde træstammer som på levende træer. Når plasmodiet kravler frem, er det hvidt og grynet. Siden tørrer overfladen ind og den bliver glat og skinnende brungrå med mørkebrun, trådet sporemasse. Når svampedyret er fuldmodnet, falder overfladen sammen, hvorved sporerne slippes ud, som man også kender det fra støvbold-svampene. Som det sidste foto viser, ses der ved siden af svampedyrene ofte flyvehuller fra biller, hvis larver er tilpasset til at leve af sporemassen. Man forstår at indrette sig – også i dyreverdenen!

Kanel-Støvrør


kanel-støvrør kanel-støvrør kanel-støvrør kanel-støvrør
Kanel-Støvrør (Tubifera ferruginosa). Som andre svampedyr skifter Kanel-støvrør udseende. Ud fra plasmodiet dannes tydeligt afgrænsede abrikosorange frugtlegemer, der fra time til time ændrer udseende og bliver til en mere rødgrå og pulveragtig sammenflydende masse, men stadig med synlige individuelle frugtlegemer. Herfra bryder sporerne ud. Som fotoserien viser, er de sidste sporer væk efter 10 dage og kun lidt fibermateriale afslører, at her har et svampedyr haft ophold!
LICEIDA
cribrariaceae familien orange netbold tremme-netbold dictydiaethaliaceae familie blygrå netskorpe tubiferaceae familie almindelig rødært kanel-støvrør kanel-støvrør skinnende støvpude tubiferaceæ sp
PHYSARIDA
didymiaceae familie diderma spumarioides didymium squamulosum lepidoderma tigrinum mørksporet kalkskal mørksporet kalkskal urteskum urteskum physaraceae familie gul troldsmør gul troldsmør fuligo septica - gul troldsmør rød variant kantet dværgpokal kantet dværgpokal kantet dværgpokal physarum leucophaeum støvknop art nikkende støvknop
PROTOSTELIDA
ceratiomyxaceae familie ceratiomyxa fruticulosa var porioides vedpolyp
STEMONITIDA
stemonitidaceae familie rødbrun støvkølle collaria elegans lamproderma scintillans støvkølle sp støvkølle sp sort støvnål stemonitidaceae stemonitidaceae stemonitidaceae
TRICHIIDA
arcyriaceae familie arcyria oerstedtii skålsvøb arcyria pomiformis skålsvøb okkergul skålsvøb rosa skålsvøb skålsvøb sp skålsvøb sp skålsvøb sp hårboldfamilien rødstokket hårbold rødstokket hårbold tæppe-hårbold hårbold sp trichia crateriformis trichia decipiens trichia munda
UBESTEMTE SVAMPEDYR
svampedyr sp svampedyr sp svampedyr sp svampedyr sp svampedyr sp svampedyr sp svampedyr sp svampedyr sp svampedyr sp svampedyr sp svampedyr sp svampedyr sp svampedyr sp